Visuel storytelling
Visuel storytelling, udvikling, research
Jeg elsker at lave visuelle fortællinger. Senest har jeg været med til at udvikle fortællingen Hestemishandlere spøger stadig på Vestfyn. Mit arbejde bestod blandt andet i storyboarding, kodning og sparring med grafiker og journalister.
Mine kompetencer og min passion ligger i et krydsfelt mellem teknologi og journalistik. Derfor har jeg lige fra min karrieres begyndelse fokuseret på, hvordan man bedst kan fortælle historier ved hjælp af digitale værktøjer.
Jeg har ofte kodet enkeltproduktioner i forbindelse med særlige begivenheder som for eksempel Folketingets åbning, hvor jeg lavede en sammenligner, der viste, hvor mange spørgsmål de fynske politikere stiller.
I TV 2 Fyns Research & Development-afdeling har jeg været med til at implementere Sanity, der er et headless cms. Det har givet os mulighed for at eksperimentere i langt højere grad med visuelle fortællinger.
Jeg fokuserer også på teknologi, der kan understøtte selve journalistikken og har blandt andet bygget en komponent, der har givet os mulighed for at indsamle svar fra fynboerne i tusindvis og siden lave journalistik på det.